Menu Luk

Den Hvide

Fernisering i Birkerød Gl. Præstegård – Lørdag den 31. oktober 2026 kl. 13:00–15:00
Udstillingsperiode: 31. oktober – 22. november 2026

– en gruppe og et tema

Den Hvide er en relativ nystartet sammenslutning af syv erfarne og aktive kunstnere. De har fundet hinanden ved forskellige udstillinger. Bortset fra Helga Thagaard er de alle hjemmehørende i Nordsjælland.
De arbejder hver især i forlængelse af forskellige kunstneriske strømninger, men udfordrer samtidig hinanden gennem opstilling af fælles overskridende temaer, der både kan gå på indhold, motiv og materialer.

I det aktuelle udstillingsprojekt undersøger gruppen farven hvid. De syv kunstnere ønsker at tematisere lysets betydning for vores krop, vores sanseapparat og vores kritiske forståelse af den verden, der omgiver os.
Som de siger: ”Den hvide farve skaber lys, lyset med dets immaterielle karakter får dermed en vigtig betydning i alle værkerne, i linjerne, fladerne og motiverne.

Vores udstilling er en proces. Vi står hver især inde for vort eget kunstneriske valg, men udfordrer hinanden gennem samtaler og ophæng. Det vil vi gerne tage op ved en artist talk i udstillingsperioden.”
Gruppen ser udstillingen som både en åben samtale og en udfordrende invitation.

Bodil Lisbeth Thomsen – maleri, grafik, skulptur, installation.
Birthe Larsen – maleri, grafik, keramik, installation.
Helga Thagaard – skulptur, grafik.
Preben Schubell – maleri, akvarel, tegning.
Frants Mathiesen – maleri, tegning.
René Nielsen – maleri, skulptur, grafik.