Menu Luk

Generalforsamling

Torsdag den 25. april 2024 kl. 19:00
på Birkerød Gymnasium, Søndervangen 56

Dagsorden i henhold til Love for Birkerød Kunstforening:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Fastlæggelse af kontingent
  5. Forslag fra bestyrelsen
  6. Forslag fra medlemmerne
  7. Valg af bestyrelse
  8. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  9. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
  10. Eventuelt

Forslag fra medlemmer eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen senest 8 dage inden den pågældende generalforsamling.

Efter generalforsamlingen trækkes der lod om de i 2023 indkøbte kunstværker. Indkøbt kunst til bortlodning på generalforsamlingen vil blive udstillet i kantinen fra kl. 18.00 til 19.00 torsdag den 25. april 2024 umiddelbart inden generalforsamlingen.

Der vil som sædvanlig være mulighed for at købe vin, øl og vand.

Ad punkt 7:   Nils Bjervig og Kirsten Jeppesen er på valg.
Nils Bjervig har efter 16 år i bestyrelsen og 8 år som formand besluttet ikke at genopstille.
Kirsten Jeppesen er villig til genvalg
Lone Tonnesen, Peter Kühn-Nielsen og Charly Nielsen er ikke på valg
Bestyrelsen foreslår, at Lars Tonnesen vælges som nyt bestyrelsesmedlem.

Ad punkt 8:   Bestyrelsen foreslår, at Bodil Svane og Torben Sommerand vælges.

Ad punkt 9:   Bestyrelsen foreslår, at Georg Møller og Bente Speyer vælges.

Husk inden generalforsamlingen at tjekke, om du har betalt kontingent for 2023-2024  – for en sikkerheds skyld – og for at kunne deltage i udlodningen af de indkøbte kunstværker.

Birkerød Kunstforening
Bestyrelsen
22. marts 2024

Regler for bortlodning af kunstværker ved generalforsamlingen

Der indkøbes ved hver udstilling værker, således at der er ca. 30 værker til udlodning blandt Birkerød Kunstforenings medlemmer.
Vinderne udtrækkes på den årlige generalforsamling efter følgende regler:
Et medlem kan kun deltage i lodtrækningen, hvis der er betalt kontingent for indeværende sæson.

Halvdelen af kunstforeningens værker udtrækkes først blandt alle foreningens medlemmer. Resten af værkerne udtrækkes blandt de medlemmer, der er til stede på generalforsamlingen.

Det medlem, der bliver udtrukket først, vælger først – og så fremdeles.
Er det udtrukne medlem ikke til stede ved sidste del af lodtrækningen, trækkes der på ny.

Vindere, der ikke er til stede ved første halvdel af lodtrækningen, får besked om tidspunkt for afhentning af gevinster i Gl. Præstegård.

De medlemmer, der ikke bliver udtrukket, får det følgende år et lod mere. Hvis man fx ikke har vundet 3 år i træk, har man således optjent 3 ekstra lodder.
Man kan kun vinde én gevinst ved lodtrækningen.
Hvis et medlem ved samme generalforsamling udtrækkes to eller flere gange, trækkes der på ny.

Referat fra generalforsamlingen torsdag den 25. april 2024.

Der mødte ca. 100 medlemmer op til generalforsamlingen.

  1. Valg af dirigent: Georg Møller.
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år Formanden, Nils Bjervig, fremlagde bestyrelsens beretning. Den nye sæson blev præsenteret i et flot katalog i et helt nyt design med fotos og beskrivelser af de enkelte udstillinger. En forfriskende fornyelse af det mange år gamle format. Kataloget blev udsendt til alle medlemmer og træder også i stedet for de tidligere udsendte invitationer til hver enkelt fernisering. Formanden gennemgik årets udstillinger og øvrige aktiviteter. Og takkede alle de frivillige for det store arbejde som kustoder, kustodeplanlæggere, brevduer, brevdueplanlægger samt JB Tryk og pressen for det gode og altid positive samarbejde. Beretningen blev godkendt.
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Kassereren, Kirsten Jeppesen, fremlagde regnskabet. Regnskabet blev godkendt.

  • Fastlæggelse af kontingent.

Forslaget om uændret kontingent (350 kr. / 50 kr. for unge under 25 år) blev godkendt.

  • Forslag fra bestyrelsen: Ingen forslag
  • Forslag fra medlemmerne: Ingen forslag.
  • Valg af bestyrelse.

Nils Bjervig og Kirsten Jeppesen var på valg. Nils Bjervig ønskede efter 16 år i bestyrelsen, heraf 8 som formand, ikke at genopstille. Kirsten var villig til genvalg og blev genvalgt. Lars Tonnesen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.

  • Valg af bestyrelsessuppleanter: Bodil Svane og Torben Sommerand blev genvalgt.
  • Valg af revisor og revisorsuppleant: Georg Møller ønskede ikke at genopstille  som  revisor. Nils Bjervig blev valgt som revisor. Bente Speyer blev genvalgt som revisorsuppleant.
  • Evt.

Nils Bjervig gjorde opmærksom på Forårsudflugten søndag den 9. juni. Udflugten går til Guldagergård i Skælskør. Invitationer bliver udsendt pr. mail til alle medlemmer.

Nils Bjervig takkede Georg Møller for hans mangeårig indsats som revisor samt for dirigentrollen.

Kirsten Jeppesen takkede på bestyrelsens vegne Nils Bjervig for hans store og engagerede indsats for Birkerød Kunstforening.

I forlængelse af generalforsamlingen var der udlodning af 36 kunstværker.

Referent: Kirsten Jeppesen



Torsdag den 27. april 2023 kl. 19.00
på Birkerød Gymnasium, Søndervangen 56

Dagsorden i henhold til Love for Birkerød Kunstforening:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Forslag fra bestyrelsen
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
  9. Kustoder
  10. Eventuelt

Forslag fra medlemmer eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen senest 8 dage inden den pågældende generalforsamling.

Efter generalforsamlingen trækkes der lod om de i 2022 indkøbte kunstværker.

Indkøbt kunst til bortlodning på generalforsamlingen vil blive udstillet i kantinen

fra kl. 18.00 til 19.00 torsdag den 27. april 2023 umiddelbart inden generalforsamlingen.

Der vil som sædvanlig være mulighed for at købe vin, øl og vand.

Ad punkt 6:   Nils Bjervig og Kirsten Jespersen er ikke på valg.

Lone Tonnesen og Peter Kühn-Nielsen er villige til genvalg.

Inge Svejgaard har efter 7 år i bestyrelsen besluttet ikke at genopstille.

Inge Vinten valgte i maj 2022 at forlade bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår, at Charly Nielsen vælges som nyt bestyrelsesmedlem.

Ad punkt 7:     Bestyrelsen foreslår, at Bodil Svane og Torben Sommerand vælges.

Ad punkt 8:     Bestyrelsen foreslår, at Georg Møller og Bente Speyer vælges.

Husk inden generalforsamlingen at tjekke, om du har betalt kontingent for 2022-2023

 – for en sikkerheds skyld – og for at kunne deltage i udlodningen af de indkøbte kunstværker.

Birkerød Kunstforening

Bestyrelsen

14. marts 2023

Regler for bortlodning af kunstværker ved generalforsamlingen

Der indkøbes ved hver udstilling værker, således at der er ca. 30 værker til udlodning blandt Birkerød Kunstforenings medlemmer.

Vinderne udtrækkes på den årlige generalforsamling efter følgende regler:

Et medlem kan kun deltage i lodtrækningen, hvis der er betalt kontingent for indeværende sæson.

Halvdelen af kunstforeningens værker udtrækkes først blandt alle foreningens medlemmer. Resten af værkerne udtrækkes blandt de medlemmer, der er til stede på generalforsamlingen.

Det medlem, der bliver udtrukket først, vælger først – og så fremdeles.

Er det udtrukne medlem ikke til stede ved sidste del af lodtrækningen, trækkes der på ny.

Vindere, der ikke er til stede ved første halvdel af lodtrækningen, får besked om tidspunkt for afhentning af gevinster i Gl. Præstegård.

De medlemmer, der ikke bliver udtrukket, får det følgende år et lod mere. Hvis man fx ikke har vundet 3 år i træk, har man således optjent 3 ekstra lodder.

Man kan kun vinde én gevinst ved lodtrækningen.

Hvis et medlem ved samme generalforsamling udtrækkes to eller flere gange, trækkes der på ny.

Referat fra generalforsamlingen 27. april 2023.

Der mødte ca. 120 medlemmer op til generalforsamlingen.

  1. Valg af dirigent: Georg Møller.
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år: Nils Bjervig aflagde beretning for årets udstillinger og aktiviteter. Og takkede alle de frivillige for det store arbejde som kustoder, kustodeplanlæggere, brevdueplanlægger og Mediehuset for det gode og altid positive samarbejde. Beretningen godkendt.
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse: Kirsten Jeppesen fremlagde regnskabet. Regnskabet godkendt.
  4. Forslag fra bestyrelsen: Ingen forslag, men Kirsten Jeppesen orienterede om, der er udarbejdet et nyt udlodningssystem, så de der ikke bliver udtrukket, får et ekstra lod det følgende år.
  5. Forslag fra medlemmerne: Ingen forslag.
  6. Valg af bestyrelse: Nils Bjervig og Kirsten Jeppesen ikke på valg, Lone Tonnesen og Peter Kühn- Nielsen villig til genvalg. De blev genvalgt. Charly Nielsen blev valgt til nyt bestyrelsesmedlem.
  7. Valg af bestyrelsessuppleanter: Bodil Svane og Torben Sommerand blev valgt.
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant: Georg Møller valgt  til  revisor. Bente Speyer revisorsuppleant.
  9. Kustoder: Nils Bjervig opfordrede medlemmerne til at melde sig som kustoder også kustodeplanlæggere.
  10. Evt: Intet under dette punkt.

I forlængelse af generalforsamlingen var der udlodning af kunst, og som sædvanlig en munter stemning.

Referent: Inge Svejgaard

Referat fra generalforsamlingen 21. april 2022.

Der var ca. 120 medlemmer, der deltog i generalforsamlingen.

  1. Valg af dirigent: Georg Møller
  2. Bestyrelsens beretning: Nils Bjervig fremlagde beretning om foreningens arbejde i det forløbne år: Beretningen godkendt.
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab: Kirsten Jeppesen fremlagde regnskabet med kommentarer til afvigelser grundet corona og en udstilling med stort salg: Regnskabet godkendt.
  4. Forslag fra bestyrelsen: Ingen forslag
  5. Forslag fra medlemmerne: Ingen forslag
  6. Valg af bestyrelse: Nils Bjervig og Kirsten Jeppesen på valg: De blev begge genvalgt.
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter: Lone Tonnesen og Helle Frøjk Knudsen genvalgt.
  8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant: Georg Møller genvalgt som revisor Bente Speyer som revisorsuppleant.
  9. Kustoder: Nils Bjervig opfordrede til at medlemmer melder sig til kustodevagter.
  10. Evt.: Intet under dette punkt.

Referent Inge Svejgaard

Torsdag den 21. april 2022 kl. 19.00
på Birkerød Gymnasium, Søndervangen 56

Dagsorden i henhold til Love for Birkerød Kunstforening:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Forslag fra bestyrelsen
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
  9. Kustoder
  10. Eventuelt

Forslag fra medlemmer eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen senest 8 dage inden den pågældende generalforsamling.

Efter generalforsamlingen trækkes der lod om de i 2021 indkøbte kunstværker.

Indkøbt kunst til bortlodning på generalforsamlingen vil blive udstillet i kantinen

fra kl. 18.00 til 19.00 torsdag den 21. april 2022 umiddelbart inden generalforsamlingen.

Der vil som sædvanlig være mulighed for at købe vin, øl og vand – medmindre der skulle blive indført fornyede corona-restriktioner.

Ad punkt 6:   Inge Svejgaard, Peter Kühn og Inge Vinten er ikke på valg.

Nils Bjervig og Kirsten Jespersen er på valg.

Ad punkt 7:   Bestyrelsen foreslår, at Helle Frøjk Knudsen og Lone Tonnesen genvælges.

Ad punkt 8:   Bestyrelsen foreslår, at Georg Møller og Bente Speyer vælges.

Husk inden generalforsamlingen at tjekke, om du har betalt kontingent for 2021-2022 
– for en sikkerheds skyld – og for at kunne deltage i udlodningen af de indkøbte kunstværker.

Birkerød Kunstforening

16. marts 2022

Regler for bortlodning af kunstværker ved generalforsamlingen.

I princippet har Birkerød Kunstforening medlemskaber for enkeltpersoner.

Hvis der er to navne angivet på medlemsnummeret, betragtes førstnævnte som bærer af medlemskabet. Det er kun denne, der deltager i lodtrækningen.

Halvdelen af gevinsterne udtrækkes først blandt samtlige medlemskaber.

Resten af gevinsterne udtrækkes blandt de medlemmer, der er til stede på generalforsamlingen.

Er det udtrukne medlem ikke til stede, trækkes der påny om gevinsten.

Torsdag den 2. september 2021 kl. 19.00 på Birkerød Gymnasium, Søndervangen 56

Dagsorden i henhold til Love for Birkerød Kunstforening:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Forslag fra bestyrelsen
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
  9. Kustoder
  10. Eventuelt

Forslag fra medlemmer eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen senest 8 dage inden den pågældende generalforsamling.

Efter generalforsamlingen trækkes der lod om de i 2019 og 2020 indkøbte kunstværker.

Indkøbt kunst til bortlodning på generalforsamlingen vil blive udstillet i kantinen

fra kl. 18.00 til 19.00 torsdag den 2. september 2021 umiddelbart inden generalforsamlingen.

Der vil som sædvanlig være mulighed for at købe vin, øl og vand – medmindre der skulle blive indført fornyede corona-restriktioner.

Hav corona-pas med!

Ad punkt 4:   Ændring i Love for Birkerød Kunstforening

§2: Foreningen vil samle medlemmerne til foredrag om kunst, eventuelt i forbindelse med forevisning af film og lysbilleder […]
Vi foreslår ændring ti:
Foreningen vil samle medlemmerne til foredrag om kunst, eventuelt i forbindelse med forevisning af film, power point eller lignende […]

§ 3: Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær.
Vi foreslår ændring til:
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Ad punkt 6:   Inge Svejgaard, Kirsten Jeppesen og Nils Bjervig er ikke på valg.
Inge Vinten og Peter Kühn er på valg og villige til genvalg.

Ad punkt 7:   Bestyrelsen foreslår, at Lone Tonnesen og Helle Frøjk Knudsen vælges.

Ad punkt 8:   Bestyrelsen foreslår, at Georg Møller og Bent Nielsen vælges.

Husk inden generalforsamlingen at tjekke, om du har betalt kontingent for 2020-2021
 – for en sikkerheds skyld – og for at kunne deltage i udlodningen af de indkøbte kunstværker.

Birkerød Kunstforening
25. juni 2021

Aflysning af Generalforsamling 17.9. 2020

Torsdag d. 17 september 2020

Kære medlemmer

Som I ved, har vi allerede udskudt dette års generalforsamling fra april til den 17. september.

Men på grund af genopblussen af corona er der indført yderligere restriktioner, så det bliver for risikabelt at gennemføre den fysiske generalforsamling som planlagt – på trods af forberedte omhyggelige forholdsregler.

Bestyrelsen har besluttet at gennemføre generalforsamlingen på en ny, helt smittefri måde:

En skriftlig procedure, der består i, at bestyrelsen udsender nedenstående dokumenter (Beretning og Regnskab) med punkter fra den udsendte dagsorden og beder om, at medlemmerne godkender:

Ad pkt. 1: Udgår

Ad pkt. 2: Bestyrelsens beretning

Ad pkt. 3: Regnskabet for 2019:

En bemærkning til regnskabet: Underskuddet i 2019 på 17.196 kr. skyldes etableringen af vores ny hjemmeside, der kostede 35.948 kr. Heri er indregnet Kommunens tilskud på 7.000 kr.

Ad pkt. 4: Ingen indkomne forslag

Ad pkt. 5: Ingen indkomne forslag

Ad pkt. 6: Valg af bestyrelse:

Inge Svejgaard, Inge Vinten, Kirsten Jeppesen og Peter Kühn-Nielsen er ikke på valg

Nils Bjervig er på valg og villig til genvalg

Da der ikke er indkommet andre forslag, er Nils Bjervig valgt

Lone Egeberg genopstiller ikke. Kristoffer Løve Østerbye valgte den 23. september at udtræde af bestyrelsen af arbejdsmæssige grunde.

Ad pkt. 7. Som suppleanter forslår bestyrelsen

Lone Tonnesen og Agnete Thage-Jørgensen.

Da der ikke er indkommet andre forslag, er de valgt.

Ad pkt. 8. Som revisor og revisorsuppleant foreslår bestyrelsen

Georg Møller og Bent Nielsen. Da der ikke er indkommet andre forslag, er de valgt.

Ad pkt. 9 og 10: Udgår

Udlodningen af gevinster bliver udsat til generalforsamlingen i 2021, der altså vil få dobbelt udlodning!

Er der spørgsmål, forslag eller kommentarer mv, skal de være bestyrelsen i hænde inden den 1. oktober. Herefter betragtes Beretning og Regnskab som godkendt.

P.b.v.
Nils Bjervig
Formand


Torsdag den 17. september 2020 kl. 19.30 på Birkerød Gymnasium, Søndervangen 56

Dagsorden i henhold til Love for Birkerød Kunstforening:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Forslag fra bestyrelsen
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
  9. Om kustoderne
  10. Eventuelt

Forslag fra medlemmer eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen senest 8 dage inden den pågældende generalforsamling.

Efter generalforsamlingen trækkes der lod om årets indkøbte kunstværker.

Indkøbt kunst til bortlodning på generalforsamlingen vil blive udstillet i kantinen

fra kl. 18.30 til 19.30 torsdag den 17. september 2020 umiddelbart inden generalforsamlingen.

På grund af corona-situationen bedes I selv tage drikkevarer og glas mv. med – og tage dem med, når I forlader salen. På forhånd tak!

Ad punkt 4:   Ingen forslag.

Ad punkt 6:   Inge Svejgaard, Inge Vinten, Kirsten Jeppesen og Peter Kühn er ikke på valg.

Nils Bjervig er på valg og villig til genvalg.

Lone Egeberg genopstiller ikke.

Kristoffer Løve Østerby valgte 23. september 2019 at udtræde af bestyrelsen af                              arbejdsmæssige grunde.

Ad punkt 7:   Bestyrelsen foreslår, at Lone Tonnesen og Agnete Thage-Jørgensen vælges.

Ad punkt 8:   Bestyrelsen foreslår, at Georg Møller og Bent Nielsen vælges.

Husk inden generalforsamlingen at tjekke, om du har betalt kontingent for 2019-2020  – for en sikkerheds skyld – og for at kunne deltage i udlodningen af de indkøbte kunstværker

Birkerød Kunstforening
25. juni 2020

Regler for bortlodning af kunstværker ved generalforsamlingen.

I princippet har Birkerød Kunstforening medlemskaber for enkeltpersoner.

Hvis der er to navne angivet på medlemsnummeret, betragtes førstnævnte som bærer af medlemskabet. Det er kun denne, der deltager i lodtrækningen.

Halvdelen af gevinsterne udtrækkes først blandt samtlige medlemskaber.

Resten af gevinsterne udtrækkes blandt de medlemmer, der er til stede på generalforsamlingen.

Er det udtrukne medlem ikke til stede, trækkes der på ny om gevinsten.