Menu Luk

Jens Peter Groth-Jensen in memoriam

Fernisering: lørdag den 4. marts kl. 13 – 15 i Birkerød Gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød

Udstillingsperiode: 4. marts – 26. marts 2023.

Den danske maler og grafiker Jens Peter Groth-Jensen (1918-2018) nåede i sit 100 år lange liv at sætte sit aftryk på dansk kunst. Mange vil sikkert genkende hans værker fra skoler og andre offentlige institutioner. Hans værker er desuden repræsenteret på Statens Museum for Kunst, ARoS, Kobberstiksamlingen samt en række nordiske kulturinstitutioner.

Jens Peter Groth-Jensen var optaget af at skildre det danske landskab. Legende børn er et andet typisk motiv for ham, ligesom hverdagslige scener også fyldte i hans oeuvre. Han arbejdede delvist naturalistisk, delvist abstrakt. Hans udtryk har rødder i Fynbomalerne og deres fokus på at skildre det umiddelbare sanseindtryk af omverdenen. Samtidig arbejdede Jens Peter Groth Jensen også med abstraktionen, der er med til at forenkle motiverne.

Jens Peter Groth-Jensen gik på Kunstakademiet, hvor han blev udlært af Sigurd Wandel. Fra 1956 og frem til sin død var han medlem af Koloristerne. På udstillingen vil man kunne opleve både maleri og grafik af kunstneren.Velkommen til fernisering lørdag d. 4. marts kl. 13-15 i Birkerød Gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød. Udstillingen er åben onsdag-fredag kl. 14-17, lørdag kl. 11-15 og søndag kl. 14-17. Mandag og tirsdag lukket. Gratis adgang.