Fernisering i Birkerød Gl. Præstegård – Lørdag den 6. marts 2027 kl. 13:00–15:00
Udstillingsperiode: 6. marts – 4. april 2027
– forskelligheder og forskydninger
Udstillingen sætter fem forskellige kunstneriske stemmer i spil med hinanden. Værkerne ophænges i en blanding af stille møder og skarpe brud. Det åbne over for det tætte, figur over for abstraktion. Konstellationer betyder, at der optræder tematiske felter med motiviske og formelle overensstemmelser, men også hele tiden skift og nye veje.
Kunstgruppe N22 består af fem medlemmer. De har en ambition om se forskelligheden som en styrke og at opnå en mere levende helhed ved at lade værkerne tale med og mod hinanden.
Hanne Toft Ørum er maler. Hun inspireres af den rå natur, dens overflader og strukturer, dens kræfter og energier.
Socorro Silva Agger er maler. Hun arbejder især med stofligheder og dybde, figurer i skiftende rumligheder.
Jakob Agger er uddannet billedkunstner og møbeldesigner. Det mærkes i hans kunst, der ofte undersøger arkitektoniske former.
Lene Poulsen maler abstrakte landskaber i en farverig og ekspressiv stil. Hun er fascineret af den nordiske natur, kampen mellem lys og mørke, det flydende og det faste, bevægelse og stilhed.
Lis Severin er maler og grafiker. Hun tager udgangspunkt i sine daglige omgivelser, men stiliserer og dramatiserer dem gennem større farveflader og en ekspressiv streg.




