Fernisering i Birkerød Gl. Præstegård – Lørdag den 6. september 2025 kl. 13:00–15:00
Udstilling: 6. september – 28. september 2025
En gruppe af kunstnere med international baggrund mødes i Birkerød for at undersøge jagten på identitet
Fortællingen om Odysseus var kendt i hele antikken. Hans dødsforagtende rejse over havene for at vende tilbage til sit hjemland Ithaka og til sin elskede familie.
Længslen efter at vende hjem er et grundtema i både folklore og menneskelig erfaring. Det handler om en geografisk tilbagevenden, men også om genforbindelse til ens identitet. Nostos – som på græsk betyder hjemrejse eller hjemkomst – symboliserer kampen mod fremmede kræfter, konfrontationen med personlig transformation og en søgen efter at forene fortid og nutid.
Udstillingen udforsker denne idé, ikke kun som et litterært, historisk og mytologisk begreb, men også som et konstant nærværende, evigt udviklende tema i det moderne liv. – En dag vil vi alle vende hjem.
Philip Glazer (f. 1983) er dansk-canadisk billedkunstner. Han er opvokset i Birkerød og Florida. Han er IB-student fra Birkerød Gymnasium og har en MFA fra University of Edinburgh. Han er i lære som bygningssnedker og når der er tid til det, arbejder han med keramik og tegning.
Hussein Tai (f. 1966) er irakisk billedkunstner. Han er uddannet fra Baghdad University og har en MFA fra National College of Art & Design, Dublin. Han har boet og udstillet i Danmark siden 2001. Arbejder primært med grafik, tegninger i tusch og maleri. Han underviser på Kunsthøjskolen i Holbæk i grafik.
Abdul Joseph Dumbuya (f. 1980) er uddannet fotograf og kloakmester. Han kom til Danmark fra Sierra Leone i 1990 som 10-årig. I hans unge år var han fodboldspiller på ungdomshold i Birkerød.
Laurent Gehin (f. 1985) er dansk-fransk animationskunstner. Han er IB-student fra Birkerød Gymnasium og uddannet fra Designskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han har sammen med Evaline Høyrup Jørgensen (f. 1994), der er professionel videospilsudvikler, lavet et digitalt og interaktivt kunstværk til udstillingen.



