Menu Luk

Visioner og overgange

Fernisering i Birkerød Gl. Præstegård – Lørdag den 3. oktober 2026 kl. 13:00–15:00
Udstillingsperiode: 3. oktober – 25. oktober 2026

– Årets Rudersdalkunstner: Josephine Ernst
– og papirkunstneren Camilla Grell

Årets Kunstner i Rudersdal Kommune
Hvert år kan borgerne i Rudersdal Kommune indsende forslag til årets billedkunstner. En kunstkomité prioriterer mellem de indstillede. Derefter vælger Kultur– og Fritidsudvalget Årets Ruderdalkunstner. I år blev det Josephine Ernst. Begrundelsen fremhæver et omfattende og særegent kunstnerisk arbejde og et stort kunstnerisk og kollegialt initiativ.

Josephine Ernst er uddannet scenograf. Hun bruger fotografiet til at fortælle eventyr, visioner og vise følelser. Hun er optaget af kontrasten mellem naturen og det menneskeskabte. Fokuserer på lys og mørke, det levede liv og tidens tand.

Om sin metode siger hun: ”Jeg sammensætter af to eller flere af mine egne fotografier i Photoshop, hvori farver, kontrast, beskæring, lys og rytme er nøje afstemt, inden lagene sammensmeltes” – og visionen står frem.

Klip og forvandlinger
Camilla Grell arbejder med tryk og maleri, men især med papiret og lyset. Nogle af værkerne hænger frit ned fra loftet eller er placeret i åbninger og nicher. Transparens, symmetri, ornamentik er gennemgående virkemidler.

I udstillingen i Birkerød sætter hun fokus på overgange. Personligt, men også alment og kulturelt. Kvindefiguren er et genkommende motiv.

Hun mener, at vores største indre forvandlinger sker gennem overgange. Vi må give os hen, åbne op for stilhed, eftertænksomhed, fordybelse, tålmodighed og nye drømme. Udstillingen formidler sådanne overgange, pausen, hvor noget får lov at lande, inden noget nyt letter.

Camilla Grell er født 1971. Hun er uddannet i Polen og København. Hun både udstiller, underviser og holder workshops.

Josephine Ernst
Berlin, lyseblå stue og synagogen, fotografi, 30 x 30, 2015.
Camilla Grell
Pause og på Vej, akryl, oliepastel, sand og tusch på råt lærred, 2 stk á 100 x 120, 2026.